Hvis du tror noget er umuligt, så er det rigtigt – for DIG!

Gør dit pengemindset til din VEN

Enten er dit pengemindset din ven eller også er det din fjende når du starter egen virksomhed. Og det er hamrende vigtigt, at du giver det den opmærksomhed det fortjener. Ellers …. så ER det umuligt – altså for DIG!

Den måde du tænker, tror og føler om penge styrer og dikterer den måde du driver din virksomhed på.
Alle de ubevidste og falske historier du fortæller dig selv – så som ”Kunderne vil ikke betale så meget”, bestemmer dine handlinger, så i sidste ende er de ansvarlig for dine resultater.

Heldigvis kan du selv modellere dit mindset

Dit mindset styrer hvordan du driver din virksomhed på flere forskellige områder:

 

  • Din opfattelse af HVEM du er – din identitet – som virksomhedsejer.
    En virksomhedsejers mål kan være at tjene 200.000 kr. om året.
    Den persons følelse af identitet er helt forskellig fra den virksomhedsejer hvis mål er at tjene 200.000 om MÅNEDEN.
    De to personer har vidt forskellige følelser i forhold til deres penge.
  • Hvordan du forvalter din tid i din virksomhed, hvad du prioriteter. Sætter du nok tid af til indkomst generende aktiviteter eller hænger du tit fast i små dumme ting, som ender med at sluge din tid.
  • Din egen anerkendelse af værdien af de ydelser/produkter du sælger. Det spejler sig i dine priser.
    Hvis du forlanger for lidt, bliver hver dag en kamp for at virksomheden skal overleve. Og du tiltrækker kunder, som ikke vil investere noget særligt i sig selv, og er besværlige at gøre tilpas.
    Hvis du tager dig godt betalt tiltrækker du kunder som er dedikerede og motiverede, og de opnår meget bedre resultater end den anden gruppe, som helst vil have det hele gratis.
  • Din indre samtale. Enten gør den dig stærk og modstandsdygtig, ellers undergraver den din selvtillid og motivation.
    Hvordan taler du til dig selv? Når vi begynder at lægge mærke til hvordan vi ind imellem taler til os selv, så får vi et chok. Så grimt ville vi aldrig tale til en ven.

Kan du virkelig skabe en transformation af din virksomhed – og dit liv – ved at ændre dit penge-mindset?
Svaret er et stort rungende JA.
Når du skaber en ny pengehistorie, ses det hurtigt på dine resultater.

Sådan gør du:

Træf beslutninger ud fra hvordan du ønsker det fremtidige resultat skal være. Ikke ud fra hvor du er nu.
Hvis du gerne vil tjene 1.000.000 kroner om året, så start med at sige til dig selv: Hvordan ville en 1.000.000 kroners virksomhedsejer gøre xxxxx (servicere sine kunder, prioritere sin tid, sætte standarden op osv.).
Det skaber et helt nyt perspektiv, som du kan begynde at leve efter. Og det skaber en dominoeffekt på alle områder i din virksomhed.

Når du ændrer dit perspektiv, ændrer det de beslutninger du tager.
Når du træffer andre beslutninger, afføder det andre handlinger.
Når du handler anderledes, bliver resultatet det også.

Sådan gør du:

  1. Vær bevidst om hvordan du ser tingene nu og hvordan du normalt reagerer.
  2. Vælg at se tingene i et nyt perspektiv.
  3. Vælg hvordan du vil reagere anderledes end du plejer.
  4. Gentag den cyklus hele tiden.

Når du reagerer anderledes end du plejer, sker der en fysisk ændring i din hjerne. Der skabes simpelthen nye neurale baner. Man kalder den proces Brain Plasticity.
Det tager omkring en måned for en ny neural bane at vokse ud. Så i starten er det mere besværligt at gøre noget nyt. Fortsæt – så bliver det nemmere og nemmere.


Reptilhjernen kan ikke lide forandringer

Det er helt normalt at vi stritter imod overfor forandringer. Har du også oplevet hvordan en fast håndfuld medarbejdere altid er imod det nye ude på arbejdspladserne?
Det er reptilhjernen, der helst vil have at alt forbliver det samme. Hvis du fanger dig selv i at klamre dig til din sædvanlige pengehistorie, så kan du trykke RESET ved at stille dig selv nogle tankeprovokerende spørgsmål:

Hvad nu hvis det jeg tænker ikke er sandt?
Hvad nu hvis jeg godt kan gøre det?
Hvad nu hvis jeg vælger at tro det kan lade sig gøre?
Hvad nu hvis det ikke længere var vigtigt for mig, at tro på den gamle pengehistorie?

Prøv om du selv kan komme i tanker om nogle spørgsmål, som trykker RESET på dine gamle tankemønstre.

 

Her er en lille opgave.
Prøv at sætte nogle konkrete pengemål for din virksomhed.

Pengemål: Hvad er din årlige indtægt om 3 år?
Hvad skal du tro om dig selv, for at nå det pengemål?
Eksempel på en nyt penge-identitet: Jeg er en intuitiv og strategisk virksomhedsejer, som altid ser nye muligheder. Derfor stortrives min virksomhed.

Prismål: Hvilke priser kan du tænke dig at forlange, så din virksomhed stortrives?
Hvad skal du tro om dig selv, for at forlange de priser?
Eksempel på en ny identitet: Jeg tror, at det arbejde jeg gør, skaber en kæmpe forbedring af mine kunders liv. Derfor har jeg altid altid masser af kunder, som med glæde vil betale min pris.

Jeg håber at du fandt masser af inspiration i ovennævnte.
Hvis du har fået appetit på at arbejde mere med dit pengemindset, så holder jeg ind imellem en VIP-dag, hvor vi kun beskæftiger os med at pimpe dit pengemindset op.
Læs mere her.

Eller tag et kig på mit 6 ugers personlige coachingsforløb: “Knæk Salgskurven på under 45 dage”

Jeg ønsker dig masser af Lykke og Succes!

Kærlig hilsen

Kirsten